|
Udtalelse
fra Unge Kunstnere og Kunstformidlere (DK) vedr. den nordiske
strukturreform.
Unge
Kunstnere og Kunstformidlere (UKK) tilkendegiver hermed en stærk
utilfredshed med Nordisk Ministerråds ønske om at ændre
strukturen for det nordiske samarbejde og tager kraftigt afstand til
den foreslåede centraliserede model.
Vi
frygter en grov nedprioritering af fagligheden og de producerende
tiltag og institutioner, hvilket er væsentligt for et dynamisk
kunstliv, der kan vinde anseelse internationalt. Vi frygter, at
udveksling og netværk udraderes til fordel for en
eksportstruktur, der udelukkende behandles gennem administrative
principper.
Navnlig
frygter vi for nedlægningen af NIFCA, der er et eksempel på
en producerende institution, der etablerer kontakter mellem nordiske
kunstnere og kunstnere fra andre lande og som iværksætter
tiltag, der væsentligt debatterer aktuelle problemstillinger
inden for samtidskunst. Sådanne institutioner er alfa og omega
for et frugtbart nordisk kunstliv, og nedlæggelsen af NIFCA vil
medføre en grov degradering af det nordiske kultursamarbejdes
og dettes synlighed på internationalt plan. Den faglige
ekspertise og autonomi, en institution som NIFCA besidder, vil aldrig
kunne erstattes af et bureaukratisk system, der ikke forstår ej
heller kan operere inden for det komplekse decentraliserede netværk,
der karakteriserer kunstscenen i dag.
Vi har i
Danmark set en lignende model indført i organiseringen af den
danske kunststøtte. Et system, der manøvrerer langsomt
og besværligt og står magtesløs for en smidig
håndtering af den aktuelle kunstscenes behov.
I UKK
spørger vi, hvad man vil med det nordiske kunst- og kulturliv?
Skal dette fortsat opretholde sin høje standard og
anerkendelse, være nyskabende, nytænkende og engageret?
Eller skal det indskrænkes til formularer og centralistiske
systemer, til det blot er et bureaukratisk glansbillede uden indhold?
Vi opfordrer
på der kraftigste til ikke uden videre at godtage de
strukturelle ændringer for det nordiske samarbejder og ikke
mindst til: IKKE at lukke NIFCA og de producerende tiltag i det
nordiske kunst- og kulturliv!
Med venlig
hilsen,
UKK’s
bestyrelse
Jan
Falk Borup, Jakob Wegner, Karin Hindsbo, Nis Rømer, Katarina
Stenbeck, Kristina Ask og Simon Sheikh.
|
|