ArrangementerReferater

Debat om lønforhold på Kulturmødet Mors

By September 15, 2017 No Comments

Referat af UKKs debat på Kulturmødet Mors 2017

UKK deltog i år i Kulturmødet Mors med et debatarrangement, som kredsede om billedkunstneres lønforhold og arbejdsvilkår. Til vores store glæde er det i øvrigt et tema, som får en del opmærksomhed i medierne i øjeblikket. Under titlen ‘Den økonomiske virkelighed for kunstnere og kunstformidlere’ indbød vi til halvanden times debat og samtale med paneldeltagerne Morten Messerschmidt (politiker, DF), Signe Sylvester (Artoteket) og Kathrine Olldag (Leder, Talentskolen), foruden UKKs Gro Saruw og Jacob Dahl Jürgensen. Debatten blev modereret af skuespiller Katja Holm med udgangspunkt i en række rammespørgsmål, som vi selv havde forberedt. Ud fra et ønske om at få præsenteret forskellige positioner i forhold til problematikken, havde vi ligeledes selv inviteret paneldeltagerne.

vraa_hoejskole_bus-til-ukks-debat-webversion

Efter en lidt uheldig start, hvor vi pga. et højlydt musikarrangement ved siden af blev nødt til flytte debatten fra den planlagte Samtalescene til en bus, kom vi godt i gang. Sceneskiftet betød at vi havde lidt kortere tid, men til gengæld blev arrangementet lidt mere uformelt, da paneldeltagerne og det i øvrigt fint fremmødte publikum blev blandet sammen.

avis_tillaeg-mors-2017_webversion

Kulturmødet Mors’ midler

UKKs egne repræsentanter lagde ud med at give lidt baggrundsinformation om vilkårene for yngre kunstnere og deres vanskeligheder med at blive ordentlig betaling for deres arbejde. Vi læste desuden op fra et særtillæg, som Jyllandsposten havde udgivet i forbindelse med Kulturmødet. Tillægget indeholdt nemlig en artikel, hvor det fremgik, at de fleste af Kulturmødets midler blev brugt på PR og moderatorer – hvoraf Clement Kjærsgård vel nok er det mest kendte ansigt. Adspurgt om hvorfor det forholdt sig sådan, undskyldte chefkonsulenten sig i artiklens overskrift med, at ‘det er fordi de fleste kunstnere jo arbejder gratis’. Udtalelsen opsummerede meget belejligt den problematik vi ønskede at sætte fokus på, og det tjente godt som et udgangspunkt for diskussionen.

Til trods for paneldeltagernes forskellige politiske og faglige ståsteder var det intentionen med arrangementet, at få skabt en konstruktiv samtale om hvordan kunstneres arbejdsforhold kunne forbedres generelt. Katja Holm gjorde som moderator et godt stykke arbejde for at få belyst sagen fra forskellige vinkler, og det lykkedes igennem et par spørgerunder til både panel og publikum at få indkredset en række problemstillinger.

Vigtigheden af solidaritet og organisation

UKKs egne repræsentanter argumenterede, ikke overraskende, for vigtigheden af solidaritet og organisation, og for at kunstnere bør anerkendes, og derfor også aflønnes, som professionelle aktører på lige fod med andre kulturproducenter, hvis man fortsat vil sikre at der skabes billedkunst af en ordentlig kvalitet i Danmark. Gro Saruaw talte om kunstneren som et eksempel på den entrepenante, netværkende iværksætter, der prises som rollemodel af både politkere og erhvervsfolk, men som trods sin medvirken i alskens branding og skabelse af merværdi alligevel ender med ikke selv at tjene penge på sit arbejde i den aktuelle opmærksomhedsøkonomi.

Kathrine Olldag fortalte om sine erfaringer som kommunal kulturkonsulent. Hun rapporterede hvordan hun selv havde oplevet vidt forskellige tilgange til spørgsmålet om kunstneres aflønning i store kommunale udstillingsprojekter i København og Næstved. Hun efterlyste landsdækkende retningslinjer mht. takster for kunstneres betaling i kommunerne, der jo samlet set er Danmarks suverænt største producent af kultur, og opfordrede UKK til at kontakte Kommunernes Landsforening i den henseende.

Morten Messerschmidt efterlyste mere privat filantropi á la tidligere tiders mæcener, men også hjælp fra ældre mere etablerede kunstnere til deres yngre kollegaer, fx i form af økonomiske håndsrækninger. Omvendt mente han også, i overensstemmelse med et par publikummer, at kunstscenen i Danmark er domineret af et indspist Københavnsk parnas der holder på magten via vennetjenester.

Signe Sylvester mente at kunstnere ikke er gode nok til at selv forhandle sig til en ordentlig betaling for deres arbejde, og at unge kunstnere i højere grad bør se sig selv som selvstændige erhvervsdrivende. Mange ved simpelthen ikke hvordan man driver forretning, mente hun, og desuden er der blandt kunstnere en tendens til at synes at nogle andre end kunstnerne selv bør sørge for at forbedre vilkårene.

Katja Holm åbnede debatten op for publikum, og en tilhører erklærede sig uenig i den udlægning. Hun argumenterede for kunsten som et alternativ til det omkringliggende og meget kommercielt styrede samfund. Mange kunstnere, mente hun, vælger jo den livsbane for ikke at tænke i forretning, og fordi kunst netop handler om noget andet. Alle paneldeltagere kunne dog erklære sig enige i, at det at være kunstner ikke kan være motiveret af et ønske om at tjene penge, men at det må starte med lidenskaben for kunsten. En anden tilhører, Jan Balling, som er formand for Danske Billedkunstnere, mente at selve måden at se kunst som en vare der kan sælges, og dermed også forståelsen af kunstneren som en købmand, er utidssvarende. Istedet efterlyste han nye måder at anskue kunstneres arbejde og betaling på, og han sammenlignede bl.a. med grundforskning indenfor videnskaben. En tredje tilhører opfordrede til at man i højere grad bør prøve at stimulere og facilitere private borgeres mulighed og lyst til at købe kunst, og at man i det hele taget bør prøve at gøre op med internettets ‘age of free’-mentalitet.

Opsummering

Problemstillingerne kunne opsummeres som at der på den ene side er nogle lokale, kommunale, og statslige ansvar, som trænger til tiltale, og at der på den anden sider hviler et stort ansvar på kunstnerne selv i form af at udvise solidaritet med hinanden, organisere sig og både kræve anerkendelse og turde stå ved egen professionalisme. Sidst, men ikke mindst, blev der på forskellige måder talt om at kunstnere ikke blot producerer varer i form af kunstværker, og at det derfor ville være givtigt at tænke i nye måder hvorpå kunstnere kunne aflønnes for deres arbejde. Der var bred enighed i panelet og blandt tilhørerne om, at vejen frem i forhold til at finde løsninger på disse udfordringer lige præcis er at sætte fokus på dem gennem debat og – navnlig – dialog. Opfordringen gives hermed videre.
i_bussen_ukk-debat_webversion